Trin 1: Koordiner problemer med designteamet

Designkoordinering involverer flere fag, hvilket gør det vanskeligt at opretholde klarhed og ansvarlighed på tværs af projektteamet. Dalux Box samler alle projekteringsproblemer i én fælles, sporbar platform, hvilket gør koordineringen mere struktureret og reducerer afhængigheden af e-mails eller flere platforme.

Når alle designdokumenter er uploadet og delt på én samlet platform, giver det også mening at håndtere designkoordinering dér. Dalux kommentarer holder alle data samlet ét sted, hvilket forenkler koordinering, problemhåndtering og opfølgning på fremdrift med designteamet.

Når du som projekteringsleder holder styr på kommentarerne i teamet, bidrager det til at sikre en klar og ensartet informationskilde for alle, der arbejder på projektet.

Kommentarer i Dalux Box

Opret kommentarer direkte i kombinerede 3D-modeller, 2D-tegninger, dokumenter eller som generelle koordinationsnoter for at sikre, at hvert problem kommunikeres klart og i kontekst.

I 3D kan teams fremhæve koordinerings-problemer mellem fag, kollisioner, dimensioner eller installationskonflikter direkte i modellen. I 2D-tegninger kan du tilføje kommentarer til geometri, samlinger, rumdata, layouts eller manglende information. Dokumentkommentarer understøtter granskninger af specifikationer, materialeprøver, tekniske detaljer og anden projektdokumentation.

Annotationer hjælper alle projektdeltagere med at finde frem til problemet. De obligatoriske og tilpassede felter i kommentarfeltet gør ansvaret tydeligt og giver den tildelte, den nødvendige information, til at træffe en beslutning.

Sådan opretter du kommentarer

Opret kommentarer på tegninger og dokumenter ved at åbne dem i Filer og klikke på Ny kommentar.

Opret kommentarer på samlede 3D-modeller ved at åbne 3D-visningen i Lokationer og klikke på Ny kommentar.

Processen er meget enkel:

  1. Opret en kommentar i Dalux og tildel den direkte til det ansvarlige designteam.
  2. Det ansvarlige team modtager en notifikation, og kommentaren vises i deres indbakke.
  3. Designteamet ser kommentaren i den rette kontekst, kan foretage relevante ændringer og svare direkte tilbage til dig i kommentaren.

Dalux sporer status og kommunikation hele vejen igennem. At tildele kommentarer direkte i Dalux sikrer, at problemer ikke går tabt i e-mails, gør ansvaret tydeligt og gør det lettere at spore beslutninger over tid.

  • Al kommunikation foregår direkte i den samme kommentar.
  • Tildel kommentaren til et andet team, når det er nødvendigt, så al tidligere kommunikation forbliver synlig.
  • Afslut kommentarer, når de er blevet besvaret; du kan stadig gennemgå dem senere.

Med hele teamet, der arbejder online på samme tid, kan du som projekteringsleder bruge filtre og grafer til at overvåge fremdriften, bevare overblikket på tværs af fag og sikre, at ingen problemer bliver overset eller udvikler sig til større problemer senere i projektet.

Dalux Box som centralt miljø for designkoordinering

Importér kommentarer fra andre værktøjer til designkoordinering for at holde alle problemer samlet på én platform. Ved hjælp af Dalux-pluginsene og BCF Live Connector til Solibri kan designteams arbejde i forskellig modelleringssoftware, mens al kommunikation forbliver samlet ét sted.

Ved hjælp af Dalux-pluginsene i Revit eller Navisworks kan du skubbe problmer direkte fra designmodeller til Dalux og knytte dem til specifikke modelelementer. Dette reducerer behovet for manuelt at duplikere problemer fra én platform til en anden.

Best practice for designkoordinering

Sørg for, at alle koordineringsspørgsmål håndteres i systemet for at undgå dobbeltarbejde
Brug plugins eller importer BCF-filer fra andre systemer, og administrer alle kommentarer i Dalux Box.

Tildel et tydeligt ansvar for hvert problem
Tildel kommentarer til brugerroller i stedet for enkeltpersoner, og tildel dem altid det team, du har brug for input fra.

Hold beskrivelser klare og handlingsorienterede
En præcis beskrivelse af problemet hjælper det ansvarlige fag med hurtigt, at håndtere kommentarer og reducerer spørgsmål frem og tilbage.

Gennemgå regelmæssigt de åbne problemer med teamet
En kultur, hvor man omhyggeligt afslutter sager, sikrer et klart overblik over åbne problemer og viser, hvornår projekterne er klar til næste fase eller er byggeklar.

Læs mere

Vi anbefaler, at du følger artiklerne trin for trin, før du dykker ned i funktionerne, men hvis du vil læse mere om, hvordan du bruger kommentarer i detaljer, så læs denne artikel: Sådan bruges Kommentarer.

 

Med en god forståelse af, hvordan designkommunikation fungerer i Dalux via kommentarer, foreslår vi at gå videre til næste trin, som omhandler evaluering af ændringer samt godkendelse og afslutning af problemer.

Var denne artikel en hjælp?

Flere ressourcer

  • Dalux Academy

    Forvandl din faglige udvikling med vores e-læringsplatform. Se skræddersyet læringsmateriale, der er designet til at matche din specifikke rolle i byggeriet

  • Webinarer & sneak peeks

    Vi afholder regelmæssigt sneak peeks og online træningssessioner for begyndere og avancerede brugere om forskellige emner.

  • Videoer

    Gennemse vores video-tutorials, release videoer og mere på Vimeo.

  • LinkedIn

    Følg os på LinkedIn