Som projekteringsleder har du en vigtig rolle i, at færdiggøre og udgive godkendt designinformation til byggeriet. Det er dit ansvar at sikre, at kun validerede og fuldt koordinerede dokumenter deles med teamene på byggepladsen.
Ved at styre processen fra projekteringskoordinering til byggeri kan man undgå dyre fejl, mindske behovet for ombygninger og sikre, at hele teamet bevarer tilliden.
En velorganiseret udgivelsesproces i Dalux sikrer, at byggeholdene altid arbejder med de nyeste godkendte tegninger og dokumenter, hvilket giver en klar og pålidelig informationskilde gennem hele projektet.
Fra design til byggeri
Udgivelse i Dalux Box er ikke blot et teknisk trin – det er det sidste kvalitetskontrolpunkt inden byggeriet.
I Dalux styrer filområder denne proces. Ved at anvende flere filområder kan designteamet dele og samarbejde om filer, der endnu ikke er godkendt, mens teamet på stedet kun har adgang til de filer, der er udgivet.
Kun udgivne tegninger vises i Lokationer, hvilket sikrer, at alle ser det samme design og de samme dokumenter, når de arbejder i
Lokationer.
Manuel udgivelse
Som projekteringsleder styrer du, hvornår filer udgives til byggeri. En fordel ved designkoordinering i Dalux er, at kommentarhistorikken og sammenlignings funktionerne er integreret direkte i udgivelsesprocessen.
Dette gør det nemt at sikre, at der ikke er nogen uafklarede kritiske problemer, og at der er foretaget ændringer i filerne.
For en projekteringsleder, der autoriserer en fil til udgivelse, er forløbet normalt sådan her:
- Åbn filerne og sørg for, at alle kritiske problemer er løst ved at bruge kommentarlisten
- Bekræft, at designet er klar til udgivelse ved at sammenligne med tidligere versioner
- Udgiv filen for at gøre den tilgængelig for teams på byggepladsen
Denne Dalux-proces afspejler traditionelle godkendelsesworkflows, men holder det i et struktureret digitalt miljø med automatiske revisionsspor.
Best practice for designkoordinering
Udgiv kun efter at alle relevante problmer er blevet håndteret
Kontroller altid, om tegningerne indeholder uløste kommentarer, før du udgiver dem til byggeriet. At håndtere disse detaljer hjælper med at undgå potentielt dyre genopbygninger.
Overvej udgivelse som et formelt godkendelsestrin snarere end blot en teknisk opgave
Udgivelseshandlingen er mere end bare at klikke på en knap; den afspejler din godkendelse af designet og bekræfter, at det er blevet koordineret med alle relevante fag.
Vær konsekvent gennem alle projektfaser
Ikke alle fagområder udgives på samme tid, og designdetaljerne udvikler sig over tid. Regelmæssig udgivelse hjælper med at sikre, at de designs, som teamsene på byggepladsen bruger, altid er aktuelle, og at intet bliver overset.
Læs mere
For at lære mere om designkoordinering, arbejde med kommentarer og sammenligne data i Dalux anbefaler vi at se følgende artikler:
Hvis dit projekt bruger filflows i Dalux Box Pro, anbefaler vi at læse denne artikel: Sådan bruges Filflows.
Opsummering
Dalux Box hjælper projekteringslederen med at koordinere, granske og udgive designinformation i én struktureret platform. Ved at bruge kommentarer direkte i modeller, tegninger og dokumenter kan teams spore problemer, tildele ansvar og holde al kommunikation ét sted.
Projekteringslederen kan granske revisioner, verificere ændringer, lukke løste problemer og bevare overblikket gennem hele koordineringsprocessen. Når koordineringen er afsluttet, udgives godkendte filer til byggeriet, så teamsene på byggepladsen altid arbejder ud fra de nyeste validerede informationer.
Bedste praksis
- Start hver dag med at gennemgå din indbakke for at prioritere kommentarer og krævede handlinger
- Kommunikér klart og direkte i alle beskeder og opdateringer
- Når du håndterer kommentarer, skal du bruge korte emner, detaljerede beskrivelser og relevante markeringer med kontekst
- Importér alle problemer fra anden software for at få én fælles designkoordinations platform
Husk at gennemgå projektvejledningerne eller kontakte din Dalux-projektleder for at få bekræftet de korrekte fremgangsmåder for netop dit projekt, da denne vejledning afspejler vores generelle anbefalede fremgangsmåder.