Statistik og projektdata

Denne artikel handler om statistik og håndtering af projektdata i Firmaprofilen i Dalux. Artiklen dækker:

  • Statistik og Dashboard
  • Oversigt over Projektet
  • Oversigt over Opgaver
  • Oversigt over Tjeklister
  • Oversigt over Produkter
  • Meddelelser

Firmaprofilen er det sted, hvor firmaadministratorer kan administrere og redigere firmaets overordnede profil. Firmaprofilen kan fungere som samlingspunkt for alle dine projektdata, så du kan opsætte Filtre og Dashboards med de nødvendige oplysninger.

Hvis du vil aktivere firmaprofilen for din virksomhed og dine projekter, skal du kontakte din Dalux-konsulent for at få den sat op.

Sådan får du adgang til firmaprofilen

For at få adgang til firmaprofilen skal du være Firmaadministrator eller Firmaobservatør i dit firma. Kun firmaadministratorer kan redigere og opsætte funktioner i firmaprofilen.

Åbn firmaprofilen ved at klikke på Firmaprofil i din projektoversigt. Alternativt vil knappen også blive vist på sidepanelet.

Det er muligt at være en del af flere firmaprofiler. Et pop op-vindue beder dig om at vælge, hvilken firmaprofil du vil åbne, hvis du har flere firmaprofiler.

Statistik og Dashboard

Statistik-fanen fungerer som et Dashboard for de projekter, der er relateret til din firmaprofil. Herfra kan du få et overblik over aktiviteterne i dit firmas projekter.

Øverst kan du se en samlet oversigt over Opgaver og aktive projekter.

Statistik-fanen viser aktivitet på projekter i den seneste uge (antal oprettede opgaver) og aktivitet på projekter i de seneste to måneder.

Læs mere

Hvis du vil vide mere om, hvordan du opretter brugerdefinerede dashboards, kan du læse denne artikel: Sådan opsættes Dashboards i Firmaprofilen.

Som standard har firmaprofilen et 'Field', et 'Arbejdsmiljø' og et 'Aktivitet' dashboard. Disse kan ikke fjernes eller redigeres.

Med Field-dashboardet kan du hurtigt få et overblik over Opgaver for et specifikt projekt. Projektet vælges øverst, over graferne. Du kan filtrere efter arbejdspakker og opgavetyper.

I Arbejdsmiljø Dashboard kan du få et overblik over Sikkerhedsopgaver i dine projekter. Du kan bruge listevisningen i bunden til at filtrere efter f.eks. specifikke projekter og bruge graferne til at visualisere dine data.

Aktivitetsdashboard

Aktivitetsdashboardet viser opgave- og tjeklisteaktivitet på tværs af alle projekter i dit firma. Det er en nyttig måde at få en oversigt over, hvor aktive forskellige projekter er, og at følge, om brugen vokser eller forbliver stabil over tid.

Du kan se, hvordan platformen som helhed eller specifikke projekter har ændret sig over tid. Aktivitetsdashboardet hjælper også interne teams med at identificere, hvilke projekter de bør prioritere i deres implementeringsindsats.

Du kan skifte mellem at vise aktivitet for enten opgaver eller tjeklister i Indstillinger-menuen øverst på skærmen.

Ved siden af Indstillinger kan du se medianen for den seneste uge og måned, og hvordan dette sammenlignes med den foregående periode. 

Projektoversigten til venstre giver en visuel oversigt over de mest aktive projekter i de seneste to måneder. Standardvisningen viser aktivitet for alle projekter samlet. Du kan vælge et specifikt projekt fra listen til venstre for at se dets data, eller vælge flere projekter for at sammenligne dem.

Når du holder musen over graf-visningen, vises aktiviteten for hvert projekt. 

Du kan holde CTRL nede og trække med musen for at vælge et bestemt tidsinterval.

Listevisningen nederst viser de specifikke opgaver eller tjeklister for det aktive filter. Disse kan åbnes direkte herfra og udskrives eller åbnes i projektet.

Projekter

Under fanen projekter kan du se alle projekterne i din firma og få detaljerede oplysninger om dem.

I listevisningen kan alle projektets metadata vises. Du kan også få et overblik over, hvilke funktioner der er i brug på de forskellige projekter.

Alle oplysninger vises i kolonnerne i oversigten, som du kan tilpasse ligesom andre Dalux-lister.

Firmaadministratorer og observatører kan åbne projekter fra listen ved at klikke på Gå til projekt. Hvis de ikke har nogen anden rolle i det åbnede projekt, vil de have kigge adgang til projektet. 

Projektets status kan ændres til skrivebeskyttet eller afsluttet ved at klikke på Skift status.

Hvis du vil eksportere listevisningen, kan du klikke på Eksportér.

  • Brugerliste - Eksporterer en liste over brugerne for de synlige projekter i listevisningen
  • Projekter - Eksporterer et regneark af den synlige listevisning

Kortvisning

Du kan se alle dine projekter på et kort ved at klikke på i højre side.

Nummererede cirkler viser antallet af projekter i et område, og man kan klikke på dem for at zoome ind. Det kan give dig et overblik over, hvor dine projekter er placeret.

Dette virker kun for projekter, hvor der er angivet en placering i projektindstillingerne.

Du kan oprette brugerdefinerede filtre, der gør det nemmere at finde bestemte projekter. Når du vælger et projekt, har du mulighed for at åbne det, opdatere dets status eller justere dets adgangstilladelser.

Opgaver

I fanen Opgaver kan du se en liste over alle opgaverne fra alle dine projekter. Hvis Arbejdsmiljø funktionen og Sikkerhedsobservationer er aktiveret, vises de også her.

Du kan bruge filtre og kolonner til at skabe det ønskede dataoverblik. Visningen kan derefter gemmes og vises i sidemenuen. Du kan f.eks. oprette et filter for alle igangværende opgaver af en bestemt type på tværs af alle dine projekter.

Visningen kan gemmes ved at klikke på -ikonet og derefter på Gem. Gemte filtre kan eksporteres som regneark ved at klikke på Eksportér.

Det giver dig mulighed for at oprette de visninger, du har brug for, så du hurtigt kan få adgang til dem. Gemte filtre vises i sidemenuen og er synlige for alle Firmaadministratorer og observatører. 

Tjeklister

Tjeklister fungerer på samme måde som opgavefanen, der er forklaret ovenfor, men de data, der vises på denne fane, er fra tjeklister på tværs af alle projekter. Det omfatter også Hold point-tjeklister og Sikkerhedsrunderinger.

Som med fanen Opgaver kan filtre oprettes og gemmes, så de er nemme at tilgå.

Visningen kan gemmes ved at klikke på -ikonet og derefter på Gem. Gemte filtre kan eksporteres som regneark ved at klikke på Eksportér. Gemte filtre vises i sidemenuen og er synlige for alle Firmaadministratorer og observatører. 

Produkter

Fanen Produkter giver dig mulighed for at oprette forskellige produkter, som kan bruges på tværs af alle projekter, når du bruger Handover modulet.

Læs mere

Hvis du vil have mere information om at oprette eller administrere produkter, kan du læse denne artikel: Sådan oprettes Produkter i Handover

Produkter kan også importeres fra projekter. Dette gøres ved at klikke på Importer fra projekt.

Når du importerer produkter fra projekter, skal der også oprettes en virksomhed ud fra produktets producentdata. 

Det importerede produkt vises i listevisningen, hvor det kan administreres. Hvis du ønsker, at produkterne skal bruges på projekter, skal adgangsniveauet indstilles. Som standard er importerede produkter sat til Kladde.

Yderligere information for hvert punkt kan ses ved at holde musen over -ikonerne.

Meddelelser

På fanen Meddelelser kan du se alle meddelelser, der er oprettet i projekterne, og du kan oprette meddelelser, som kan sendes til flere projekter.

For at gøre det skal du klikke på Opret. Vælg derefter ét eller flere projekter, som meddelelsen skal sendes til. Udfyld informationen og angiv en dato for, hvor længe meddelelsen er synlig.

Brugere på projektet vil modtage en notifikation på deres telefon, hvis de bruger Dalux mobil-appen.

Meddelelsen vil vises for alle brugere øverst på startskærmen i Dalux mobil-appen og dashboardet på Dalux desktop.

Var denne artikel en hjælp?

Flere ressourcer

  • Dalux Academy

    Forvandl din faglige udvikling med vores e-læringsplatform. Se skræddersyet læringsmateriale, der er designet til at matche din specifikke rolle i byggeriet

  • Webinarer & sneak peeks

    Vi afholder regelmæssigt sneak peeks og online træningssessioner for begyndere og avancerede brugere om forskellige emner.

  • Videoer

    Gennemse vores video-tutorials, release videoer og mere på Vimeo.

  • LinkedIn

    Følg os på LinkedIn